I vore haver kan vi gøre meget for at tiltrække flere dyr og planter. Så en afdeling af haven til med græs og frø af vilde danske planter. Plant enkelte frugtræer, vilde roser, hyld, tjørn og enebær. En større løveng kan huse større træer. Men sørg altid for, at der kommer meget lys til jordbundens urteflora. Fra sidst i juli slås løvengen med en le. Høet skal ligge og tørre nogle dage, så frøene kan drysse af. Derefter rives det sammen og fjernes, så der kommer lys til bundens urter og jorden bliver fri for den næring, som er i det slåede græs. Det drejer sig om at udpine engbunden mere og mere. Så vil blomsterrigdommen blive kraftigere.

Hæng også fuglekasser op og finder du gamle stammer fra løvtræer, kan de med fordel placeres i engen til glæde for mange insekter og fugle. Vokser vegetationen kraftigt, skal den slås endnu en gang sidst på efteråret og fjernes. Om vinteren beskæres træerne, så der fortsat kan komme godt med lys til græs og urter. Om foråret rives engen for nedfaldne blade og grene, så der kommer lys og luft til jord og planter.

 

Dyrene og planterne har som beboere på kloden lige så meget ret til plads og værdighed, som vi mennesker.
Jeg ser en fremtid, hvor vi bygger skovbyer - ikke i de eksisterende skove; men hvor man tænker naturen ind ved byplanlægning. Nye boligkvarterer bliver bygget med langt færre huse pr. areal end vi ser det nu, og med skove og enge integreret i bebyggelsen. Vi fortjener en tæt sameksistens med skoven og dyrene, og de har som beboere på den klode lige ret med os til livsudfoldelse!
Når mange af os klumper os sammen i bysamfund renset for græssede naturskove og vilde blomsterenge og rislende vandløb, så mister vi let kontakten med vores livsgrundlag.
Vi ved, hvor vigtig og udviklende skoven er for børn, og hvor afstessende, inspirerende og styrkende naturen er for os voksne. Undersøgelserne, som dokumenterer det, de er lavet. Nu skal de lysåbne naturskove med græssende hjorte, heste og kvæg tænkes med ved byplanlægning.