Ordet "have" er et ældgammelt nordisk ord for et indhegnet område. Det kaldtes oprindeligt en haghi, og udviklede sig efterhånden over hauge til have. Haverne var de indhegnede områder i skovene, som blev brugt til at holde græssende dyr - hestehaver og kohaver. Disse navne findes stadig overalt i landskabet. I Sverige kaldtes de hager. De græssende dyr holdt græsset lavt og træerne åbne forneden. Græsningen gjorde det også vanskeligt for nye træer at vokse op, uden at blive bidt ned.

Derved opstod en lysåben skov med spredte, bredkronede træer. I denne kontrastrige verden af lys og skygge opstod et rigt blomsterflor og dyreliv. 
Disse blomsterrige landskaber talte til vore dybeste og lykkeligste følelser. Til denne poesiens verden tog man på udflugter med madkurv, og legede og udfoldede sig. Eller man søgte roen i den lette skygge under de gamle træers løvhæng og blev opladet med ny energi. Landskabet var ideelt til at løfte sindet og give os inspiration til vores virke. Meget af vor kæreste musik er skabt af oplevelser i disse stemningsfulde landskaber - fulde af fuglesang, svævende sommerfugle og summende bier. Det er denne natur, vi har i vores indre og som med rette er vor kulturs vugge! Fælles for skovens haver er, at de rummer fire oplevelsesværdier, som har stor indvirkning på vores trivsel. Der er artsrigt, trygt, fredfyldt og vildt! Ren terapi for sjælen! Den svenske sommerhage er stadig et højt besunget og yndet udflugtssted. Men her i landet er skovhaverne forlængst væk - med ganske få undtagelser.   
Rundt om i vore skove kan vi mange steder finde rester efter de gamle haver. Det er steder, hvor der står gamle, bredkronede træer - nu delvis i skygge af opvoksende yngre træer. Sådanne steder fortæller, at her var engang en lysåben have - et åndehul, som blev holdt åbent af græssene husdyr.    

De indhegnede "haver", som dengang fandtes ved gårde og huse kaldtes urtegårde, og abildgårde, hvor der var frugttræer. Ordet gård betyder oprindeligt et indhegnet jordstykke, og herfra stammer ordet gartner. 
Mange gårde havde også oprindeligt engdrift i skovene. Løvenge, som var indhegninger med en tynd, spredt bevoksning af træer. Løvengene blev holdt lysåbne med høproduktion for øje. Men også løvet fra træerne blev skåret af til kreaturfoder. Disse løvenge havde det samme tiltrækkende landskab og rige natur, som de græssede skovhaver.        

Længere frem i tiden begyndte man ved slotte og større gårde at lave haver, hvor man efterlignede skovhavernes tiltrækkende skønhed og styrkende sceneri af blomsterflor, gamle bredkronede træer og summende insektliv. Man blev også inspireret af slottenes hjortegræssede dyrehaver. Hjorte var i middelalderen  blevet et led i husholdningen. Men i stedet for at holde græssende dyr til at pleje gårdenes haver, så tog man nu leen og saven til hjælp. Man lavede store græstæpper med en spredt bevoksning af træer, ligesom i skovens haver. Græsset blev holdt kort og tæt ved slåning med le. Først senere udviklede man slåmaskiner. 
Disse haver, som blev skabt med naturens græssede skovhaver, som forbillede, kaldtes for landskabelige haver. Mange idéer og erfaringer om anlæggelse og drift kom især fra engelske havefolk. De landskabelige haver stod i skarp modsætning til de mange arkitektoniske haveanlæg, skabt af menneskers kunstneriske tanker.   

Haver med skovnatur findes i lille målestok i mange af vore nutidige haver. Dér har vi vores egen oase, som giver os nogle af de oplevelsesværdier, som førhen førte os ud i de græssede skovhaver. Terapihaver, som i disse år anlægges flere steder, rummer netop disse værdier! Forskning har nemlig påvist, at artsrigdom, tryghed, fredfylfthed og det vildsomme er værdier, som får mennesker til at trives og healer stress og udbrænthed.
Den intense havestemning skabes af en levende natursans hos haveejeren, og opnås ved at blande de 5 elementer:
Træer,
græsvegetation,
det spiselige, duftenes og farvernes element,
et dyreliv af fugle og insekter
og for det femte: Vand - gerne i bevægelse.

Med disse fem og meget sanselige elementer er der et utal af variationsmuligheder. Det er så vores opgave, som havefolk, at skabe forudsætninger for at en livfuld have kan udvikle sig, hvor der er artsrigt og trygt, fredfyldt og vildt.   
Samtidig skal vi i udformningen af den livfulde have arbejde med det dynamiske. Dynamisk betyder kraft, og står her for de levende, formende kræfter, som ligger bag de ydre former. For at haven kan være organisk og rumme de græssede skovhavers natur, skal den i sit udtryk overalt vise de formende livskræfter, som vi oplever i det strømmende vandløbs hvirvelmønstre og i skyernes former. Det kan være gamle drejede træstammer og bedenes slyngede linier.    
Havens sjæl og idé er ud fra ordets dybeste betydning, at haven skal være grøn. Der skal være et dækkende sceneri af grønne nuancer, hvor træer skaber den friskhed i luften, som vi nyder at indånde. Det kan være frugttræer, som får lov at udvikle sig til gamle, særprægede træer.
Levende hegn, som danner buskads og bryn, bryder haven op i flere afdelinger.  
Plænens græstæppe skal blomstre for at give et livfyldt og triveligt sceneri. For at kunne det, må græstæppet ikke gødes, da jorden efterhånden skal blive mere næringsfattig for at holde kraftig græsvækst i ave. Fyld græsplænen med hvidkløver, ærenpris, bellis, vild timian, kællingetand, hulkravet kodriver og korsknap. Lad også mos indfinde sig. I tørkeperioder vil det holde græstæppet grønt, holde jorden fugtig og styrker mikrolivet.  
I vore haver har vi en skøn forening mellem vores hjemlige flora og planter fra andre himmelstrøg. Mange træer og planter har særligt fremavlede egenskaber, som vi sætter pris på - gode saftige æbler og bær, eller særligt farvede blomster.
Haven danner rum for roser, syrener, stauder og et- og toårige planter, som kan være pæoner, kornblomster, kongelys, valmuer, margueritter, juleroser og flere af vore smukke vilde stauder.
I april blomstrer rødviolette vår-fladbælg og anemoner i blåt, hvidt og gult under nøddebuskene.
I maj hvide okseøjer - margueritter - blandet med røde tjærenelliker og gule ranunkler i græsset mellem frugttræerne. 
I sommermånederne breder røde dagpragtstjerner, violette tisler og blå klokkeblomster deres farver rundt om drivhuset.
I juni blomstrer liljekonvallerne i skyggen under nøddebuskene. 
I juli og august lyser blå scabioser, knopurter og gule kongelys op rundt omkring i bedene.
 
Vildarterne har en særlig graciøsitet, som deres forædlede søskende ofte mangler. De er spinklere og mere lette i deres udtryk, og giver mere rum for  naboplanter end deres forædlede søskende fra et gartneri. De kan til gengæld være mere voldsomme i et bed.  
 
Haven skal have mange vilde hjørner og der skal luges selektivt. Det betyder, at man hele tiden må tage stilling til de selvsåede planter, som vokser frem rundt omkring. Nogle af dem kan fint udfolde sig, hver de er spiret frem, mens andre må tyndes ud eller flyttes til andre steder i haven. På den måde bevarer haven sin dynamik og der opstår hele tiden nye oplevelser. Der skal også tages stilling til størrelsen på buske og træer og de må beskæres i forhold til havens helhedsudtryk. Bliver haven for friseret og "ren", så mister den sit liv og kollapser som have betragtet - i ordets oprindelige betydning. Lad f.eks. altid lidt kornblomster, valmuer og kamille stå mellem urtehavens grøntsager. De vil styrke dem! 

Haven må aldrig stivne i en færdig anlagt have. Den skal have dynamikken i sig for at leve! Hele tiden må der være steder, som er under forandring eller omlægning - på vej mod noget andet - ligesom naturen.