Skoven i os / Hvor findes skovene, hvor vi trives?
Kæmpetræer
Gammel vintereg. 5 meter i omkreds. Hallands Väderö.
Kæmpetræer er en vigtig del af den græssede naturskov. De har stor betydning for at en mangfoldighed af dyr, svampe og planter kan udfolde sig i et område. De store træer bevarer deres værdi for skoven, når de går ud og veddet tørrer ind eller trøsker.
Mange insekter lever i og på de store træer sammen med forskellige laver, mosser, svampe, hulrugende fugle og flagermus. Kæmpeegene indeholder mange af den gamle naturskovs bestanddele: Her findes det trøskede svampeædte ved i forskellige nedbrydningsstadier. Der er også dødt, indtørret ved, og der er store mængder af smuld, som er gnaverester, spåner og rester af gamle fugle- og insektboer. Der er fine, unge grene og skud. Der er bark - både grov og furet og finere bark. Der er revner, hvor træets saft flyder frem; skygge og sol. I hver og et af disse miljøer findes dyr og planter med specielle krav. At egene tillige kan blive mange hundrede år gamle, gør dem til meget stabile levesteder. 

Der er åbne enge omkring skovens træer, så opstår der en variation i lys og luftfugtighed - og mange af engens planter kan hægte sig på trærøddernes kæmpemæssige svampemycelier i jorden og få næring der fra. 
Mange af engblomsternes bier, svirrefluer og blomsterbukke er afhængige af gamle træer at yngle i.

Hvor findes skovene, hvor vi trives?

Skovlandskabet, som vi trives bedst i, består af et kludetæppe af forskellige rum. Der er åbne og mere tætte skovpartier, enge og vandløb, søer og store gamle træer. Grænsefladerne mellem de mange rum danner talrige bryn - mødesteder, hvor  planter, dyr og svampe især udfolder sig.

 

Endnu er der kun få af disse skovlandskaber - der var så talrige en gang.
Vi finder dele af denne skov i skovbrynene, som er fredede. På skrænter og på sumpede steder findes også tit skov, som har fået lov at vokse op og blive gammel, da det er svært dér at fjerne træerne.
Gamle overdrevsskove med spredte træer og buske, hvor kvæg, heste eller hjorte græsser, kan være perler. Dem kan vi opleve på nogle af vore øer og i indhegnede landskaber. Blandt de større områder er Mols Bjerge og Svanninge Bakker, Jægersborg Dyrehave, samt Tofte - og Høstemark skov i Lille vildmose. Også Klelund Dyrehave, Romsø og Knudshoved Odde, samt Hallands Väderö i Skåne.
Der er mange mindre overdrevsskove rundt om i landet. Rester af tidligere tiders heste- og kohaver, og herregårdenes gamle dyrehaver, hvor man holdt dådyr. I Sverige er det flere steder stadig almindeligt at have heste og kvæg gående i hegnede skove - kaldet hager. Ordet "have" eller "hage" betyder oprindeligt et indhegnet område, hvor der græsser dyr.
Mange af disse græssede skove har stor skønheds- og rekreativ værdi.

Andre fredede naturskove er mere tætte og mørke. Her mangler græsningen til at skabe variation og dynamik. Alligevel kan disse skove rumme meget naturindhold. Der er Suserup skov, Draved skov, Kås skov, Æbelø, Livø og Longelse Bondegårdsskov. I Skåne er der Dalby Skov og Hallands Väderös Søndre skov.    

Høslet har - ligesom græsning - en stor gavnlig virkning i skoven. Ugødede enge, der slås i juli/august, rummer den græssede skovs karakteristiske landskab. Dette gælder især løvengene, som har en spredt bevoksning af træer. Høslettet øger kraftigt artsrigdommen af planter og fugle, svampe og insekter, og danner et tætvævet netværk mellem dem.

Kilderige skove, hvor vandet pibler frem overalt finder vi i Moesgård skov syd for Aarhus, Brødebækkløften ved Rønnede på Sydsjælland og langs Lindenborg ådal i Himmerland.

Jes Romme | Grastenvej 208, Thurø, 5700 Svendborg  | Tlf.: 0045 24663926 | jesromme1@gmail.com