Skoven i os / Levende vand
Vandets flydende krystaller formidler informationer
Vandets særlige egenskaber afhænger især af dets molekylære mønster. Dets struktur varierer alt efter, hvordan vandet har mulighed for at bevæge sig, hvor skyggefulde dets omgivelser er, og hvordan det menneskelige tanke- og følelsesklima er i området.    
Vandmolekylerne har en tendens til at danne samlinger af flydende iskrystaller og isblomst-strukturer. 
Vandets krystalstrukturer er i stand til at bære informationer,. De optages af planter og dyr, og af os, når vi drikker det eller går barfodet på dugvådt græs. Krystalstrukturen fra naturligt hvirvlende vand formidler information om struktur, orden og dynamik - til gavn for alle livsprocesser, som vandet kommer i berøring med. Modsat bringer det udrettede vandløb og vand, som presses gennem lange lige vandrør en information om splittelse og forfald til de celler, som modtager vandet.
Vandets krystaller skaber resonans med et hvilket som helst stof, som vandet slynger sig omkring. Det kan være kisel, kalk og andre mineraler. Krystallerne optager stoffets vibrationer og egenskaber i sig. Billedligt set foregår det på samme måde, som når vi holder to ens stemmegafler i nærheden af hinanden og slår den ene an. Den anden begynder da straks at svinge med. Disse vibrationer i det vitale vand stråler ud i omgivelserne og styrker alle levende væsener.         
Skovens kilder med helsebringende vand
 
 
Selvregulerende vandløb
Vand er en sansende, følende organisme, som i form af damp, ferskvand, saltvand og is er forbundet som en een stor levende krop, der dækker hele klodens overflade. Hvert vandmolekyle står i forbindelse med alle andre vandmolekyler, og reagerer på hinandens tilstand.
Ligesom vor egen krop selv regulerer alle sine funktioner, så regulerer vandet også sine livsprocesser og holder sig rent og fyldt med energi, når vi lader vandet bevæge sig frit i hvirvlende slyngninger og i tæt sameksistens med skyggegivende træer. Et fritstrømmende vandløb holder hele tiden sin bund passende dyb og opbygger sine bredder af nedbrudt materiale. Det naturlige vands evne til at opretholde sig selv trods skiftende påvirkninger udefra er et væsentligt kendetegn for levende organismer. Men hvis vandløbets skyggegivende vegetation fjernes, eller vandløbet udrettes og uddybes, så vandet forhindres i at bevæge sig frit, da kolapser det let og  mister sine livsstyrkende egenskaber. Vandet bliver slapt og dovent, og bunden fyldes med slam.
  
 
Hvis skoven og vi mennesker 
skal udvikle os
på en god måde,
må vi vise de hvirvlende vandløb
en høj grad af respekt
og rummelighed.
Vi må aktivt samarbejde med dem
og stimulere deres måde
at strømme på.
Så vil vandet igen
få sin gamle kraft tilbage.
 
 
 
Jes Romme | Grastenvej 208, Thurø, 5700 Svendborg  | Tlf.: 0045 24663926 | jesromme1@gmail.com