Skovens indre landskab / Nærværet
|
Her beskriver jeg en vej
ind i livets fylde. Den går gennem nærværets port, hvor intuitionen og de indre sanser åbner verden, og vi danser livets strømning i alt som lever. Hører dyrenes uhørbare sprog og planternes funklende udtryk.
 |
|
 Nærværets levende nu
en sansetilstand
et sted
hvor ydre og indre verden strømmer
en bevidsthed
"orkanens øje"
tidløst
er over alt
en kraft, som vi kan rejse på
"ride" til en fjeldtop
og betragte udsigten der fra
lykkestemning
et ophøjet åndeligt sted!
Når jeg i nærværets levende nu betragter et træ
- ånder sammen med det, sanser dets meget levende væsen,
sker det, at der opstår en lethed i hele mit væsen - hvor mit hoved og krop svæver vægtløst, som et efterårsblad, der vugger blidt i luften,da oplever jeg, at træet løfter sig - står svævende over jorden med hele sit netværk af rødder, pulserende og lysende af liv og saftstrømme. hvor jordens tæthed er opløst i lys og noget luftagtigt.
Da oplever jeg, at det er en facet af Nærværet, der betragter en anden facet af sig selv!
Når jeg i nærværets stemning oplever, at en hest kommunikerer noget til mig,
så oplever jeg, at det er nærværet, der kommunikerer med sig selv!
|
||||||||||||||||||||