Skovens indre landskab / Nærværet
Her beskriver jeg en vej
ind i livets fylde.
Den går gennem nærværets port,
hvor intuitionen og de indre sanser
åbner verden,
og vi danser livets strømning
i alt som lever.
Hører dyrenes uhørbare sprog
og planternes funklende udtryk.
 
 

Nærværet

Lytter til Nærværets strømnng i alt,
som lever.
Én stor åndende brise
af friskhed
bevæger min krop,
som et blad, der vugger i vinden.
Fører mig ind i
en gnistrende klarhed,
hvor JEG ER!
Mærker en strømning,
en pulsering af liv i hele mit væsen.
Ser det. Hører det!
En vidende tilstedeværelse.
Dybere end tankerne og følelserne
strømmer nærværet.
Fra det mindste sandskorn på stranden
og den syngende fugl
til skyerne og stjernevrimlen.
Bliver til både dit nærvær
og nærværet i mig.
Lige dér i en stemning
af opmærksom friskhed
bliver JEG nærværet.
Jeg strømmer i alt,
sanser alt,
kommunikerer lydløst med alt.
Bare dette ene nærvær
  bevæger dig og mig
gennem livets tidløshed.
Hvor Nærværet synger
din og min særlige livssang.
Taler til os hvert øjeblik
som vindens hvisken
som stilhedens klarhed
med en røst, som et åbent hjerte.
Der fra tidernes morgen
er alt liv,
bevæger alt liv
taler gennem alt liv
om tilværelsens mening
og hjertets sang.
Lytter vi og danser med
er vi hele tiden
det rigtige sted,
i tilværelsens store åndedrag af mening,
hvor himlens blå uendelighed
spejler sig i sindet
med sin ro og tryghed.
 
 
 
Nærværets levende nu
en sansetilstand
et sted
hvor ydre og indre verden strømmer
en bevidsthed
"orkanens øje"
tidløst
er over alt
en kraft, som vi kan rejse på
"ride" til en fjeldtop
og betragte udsigten der fra
lykkestemning
et ophøjet åndeligt sted!
 
Når jeg i nærværets levende nu betragter et træ
- ånder sammen med det, sanser dets meget levende væsen,
sker det, at der opstår en lethed i hele mit væsen - hvor mit hoved og krop svæver vægtløst, som et efterårsblad, der vugger blidt i luften,da oplever jeg, at træet løfter sig - står svævende over jorden med hele sit netværk af rødder, pulserende og lysende af liv og saftstrømme. hvor jordens tæthed er opløst i lys og noget luftagtigt.
Da oplever jeg, at det er en facet af Nærværet, der betragter en anden facet af sig selv!
Når jeg i nærværets stemning oplever, at en hest kommunikerer noget til mig,
så oplever jeg, at det er nærværet, der kommunikerer med sig selv!
 
Jes Romme | Grastenvej 208, Thurø, 5700 Svendborg  | Tlf.: 0045 24663926 | jesromme1@gmail.com