Forskning viser, at den skov, som de fleste af vi mennesker er tiltrukket af, er den lysåbne skov af mange forskellige træer, og med blomstrende enge, rislende vandløb, store gamle træer og klarvandede søer. Det er et skovlandskab, som holdes lysåben af  græssende hjorte, kvæg og heste, og hele tiden er i forandring.

 

Vi har dette skovlandskab i vores indre, Skoven er i vores krop. Det betyder, at vi bliver styrket og afbalanceret, når vi opholder os i skoven. Den dybere kontakt, som vi kan få med skovlandskabet, sker gennem denne indre forbundethed med skoven!

 

 

Når først vi finder vores plads i naturens verden gennem den indre forbundethed, kan der opstå et rigt samfund til gavn for både naturen og os mennesker. For vi vil da leve med opmærksomhed og omsorg  for det levende. Vi kan da være et vigtigt led til at være medskabere af variation og dynamik i skoven.

 

At opleve det livfuldes strømmende friskhed, betyder meget for mig. Det kan være et særligt sted, jeg kommer til under min vandring i naturen, og som stråler af en opvikkende lethed. Eller et vandløb, som strømmer i sin egen rytme - fyldt med gnistrende lys. Et særligt træ eller blomster, der stråler af en næsten hørbar friskhed. Disse steder er svære at forlade igen. De fylder mig med glæde og jeg bliver dansende!. 

 

Friskedens væsen strømmer også i morgenstundens helt særlige kvalitet. At svømme i havet ved dagens begyndelse og mærke det livfulde vand smyge sig omkring min krop, kan være en friskhedsbombe af format. Noget som eftermiddagens mere dovne vand ikke besidder.

 

Jeg bærer også et indre naturlandskab i mig. Et landskab af denne gnistrende friskhed. Dette landskab vibrerer af rig og livfuld natur, og det er en stor glæde for mig at opholde mig i det. Det er nok dette indre meget levende landskab, som betyder, at jeg bliver så opstemt og føler mig hjemme, når jeg møder det i naturen.